Hos Torpedo ApS arbejder vi målrettet inden for salg, markedsføring og rådgivning og søger på nuværende tidspunkt medarbejdere til vores B2B projekt, hvor du som salgskonsulent skal arbejde med ergonomi og sundhed.
Salgskonsulenten arbejder aktivt med rådgivning og salg af ergonomiske produkter, som skaber værdi for mennesker, der til dagligt arbejder på kontor.
Dine arbejdsopgaver vil primært indebære at præsentere og sælge markedets bedste ergonomiske produkter, hvorfor erfaring med salg eller kundeservice vil være en fordel.
Torpedo ApS er en nyopstartet virksomhed beliggende i nye lokaler i Rødovre nær offentlig transport. Vores vision er at forbedre ergonomien og sundheden på arbejdspladser i hele Skandinavien og dermed at skabe arbejdsglæde og værdi hos mennesker.
Hos Torpedo ApS er der stor fokus på medarbejderen, herunder trivsel og udvikling i form af motiverende konkurrencer blandt kollegaer samt intern coaching og kurser i blandt andet effektiv kommunikation, samtalestyring og salg.